Synlig med banner, rollups og giveaways

Skal du til en messe eller begivenhed og vil du skille dig ud fra konkurrenterne?

Det har aldrig været vigtigere at få afklaret, hvem du er, og hvordan du bedst kan skabe merværdi for dine kunder. Formår du at formidle dette med relevant kommunikation på det rigtige produkt, bliver du både synlig for kunderne, samtidig med at virksomheden bygger sit eget brand.

Skal du til en messe eller et arrangement, er god synlighed især vigtigt. Sørg for at du er synlig med et klart budskab i alt du kommunikerer. Uanset om det er rollups, bannere, merchandise eller giveaways.

Produkterne og profileringsartiklerne, der bruges til messer og events, er også effektive værktøjer ved senere lejligheder. Uanset om det er på kick off, på kontoret, på firmatur eller andre arrangementer med medarbejderne. Produkterne bygger stolthed og er med til at skabe fællesskab blandt medarbejderne.

7 TIP TIL EN SUCCESFULD MESSE

Menneskets opmærksomhed er faldet fra 12 til 8 sekunder siden 2015. En guldfisks opmærksomhed er 8 sekunder.
_____________________

Det er ikke så mærkeligt, at det kan føles svært at få kunder til at kigge forbi hos dig, når du er på messe.

  1. Begynd at planlægge tidligt
    For at opnå en succesfuld messedeltagelse er det vigtigt, at du starter planlægningen tidligt. Hvor stor en stand har du brug for, hvem deltager i messen, hvilke af dine konkurrenter skal være der, hvad skal du bruge af messeudstyr og udstillingsprodukter?

  2. Sæt klare mål
    Hvad vil du opnå ved at være til stede på messen? Uanset om det handler om at få nye kunder til virksomheden eller at skabe buzz om et nyt produkt, er det vigtigt at have klare og konkrete mål for det bedste resultat.

  3. Beslut dig for standens udseende
    Hvordan skal din stand se ud og hvor mange kvadratmeter har du til rådighed. Design, størrelse og layout kan nemt tilpasses til specifikke mål. Det er også vigtigt, at standens design afspejler din virksomheds profil, både hvad angår farvevalg og tekst.

  4. Giveaways
    At lave en eller flere giveaways efterlader dine besøgende med et godt indtryk. Faktisk husker hele 88%, hvem der gav dem et profilprodukt efter 12 måneder. Og hvis det ikke var nok til at få dig til at vælge et profilprodukt som en overraskelse for potentielle kunder, så er det også værd at nævne, at omkring 40% af giveaways fører til øgede forretningsmuligheder.
    Se hele vores store sortiment her.

  5. Markedsfør dig selv på forhånd
    Fortæl dine kunder og partnere, hvor de kan finde dig. Hvorfor skulle de kigge forbi din stand i et hav af andre udstillinger? Hvad gør din stand unik, og hvad kan du tilbyde dine besøgende? Brug nyhedsbreve, sociale medier og nettet til din fordel. Tilbyder du en rabat til alle, der besøger dig, har du et helt nyt produkt ingen andre har set før, eller en god giveaway

  6. Forberedelse
    At være forberedt giver selvtillid, som igen fører til tillid. Hvem skal repræsentere virksomheden på messen? Brug tid sammen og øv dig i præsentationsteknikker. Sørg for, at du kan besvare de vigtige spørgsmål.

  7. Opfølgning
    Følg op på alle, du talte med på messen. Hvis du har skrevet ned, hvem du har talt med, og hvad du har snakket om under messen, gør det dit arbejde nemmere når du skal følge op. Vær opmærksom, vis at du husker hvem de er, hvad de interesserede sig for og giv dem et konkret tilbud.

OUTDOOR REKLAMER - VÆR SYNLIG

Outdoor reklamer giver god synlighed og viser tilstedeværelse på markedet. Messe- og eventmaterialer som bannere, flag, paraplyer, skraldespande og plakater er alle eksempler på annonceflader, der ikke opfattes som støj i bybilledet, men som minder kunderne om dit brand.

HVAD SKAL JEG TÆNKE PÅ, NÅR JEG LAVER MIT DESIGN

Logo

Placer logoet øverst, så det er tydeligt.

Budskab

Du har et par sekunder til at få kundens opmærksomhed. Et klart budskab med en simpel call to action fortæller hurtigt kunden, hvad du ønsker at opnå.

"Keep it simple"

Brug få billeder og lidt tekst. Skrifttypen skal være let at læse og skriftstørrelsen stor nok.

Tænk genbrugelig!

Hvis du laver en hel messestand, så design elementerne, så de også kan stå hver for sig. På den måde bliver brugsværdien højere. Alt vores messeudstyr kommer med udskiftelige duge, så du kan genbruge systemet, men ændre budskabet.

 

 

KICK OFF - EN ARENA FOR INTERN MARKEDSFØRING

Et kickoff markerer starten på noget nyt. Uanset om det er en forandring i organisationen, et nyt år eller motivation for medarbejderne, vil et kickoff være perfekt til at motivere og inspirere.

Kickoff er ikke kun en glimrende mulighed for at kommunikere virksomhedens identitet til medarbejderne, men også for at give dem et "boost". IDÉ House of Brands leverer det, du skal bruge for at arrangere et vellykket kickoff med den "røde tråd". Tøj, bannere, strandflag, balloner, servietter, tryksager og indkøbsnet, alt sammen designet efter jeres profil.

Vi har produkterne og sammen finder vi den bedste løsning til din virksomhed!

DIN HUSKELISTE TIL KICKOFF

Før du begynder at planlægge er det klogt at tænke over følgende:

  1. Tøj
    Ensartet påklædning giver en større følelse af sammenhold og bygger videre på virksomhedens identitet. Der er mange muligheder, og du kommer langt med simple løsninger som en lanyard, hættetrøje eller t-shirt. Du kan sammensætte en hel kollektion af tøj, også tøj som senere kan bruges i hverdagen.
     
  2. Profilering
    Beachflag, messe/pressevægge, bannere og andet reklamemateriale vil formidle virksomhedens profil og budskab på en god og overskuelig måde.
     
  3. Skriveredskaber
    Husk den professionelle del. Det er en god idé at have en notesbog, kuglepen og andet passende skrivemateriale. Dette kan nemt profileres med firmalogo og andet budskab.
     
  4. Giveaways
    Hvorfor ikke give medarbejderne nogle små profilerede gaver? En drikkedunk med det perfekte budskab, slik eller energibar og andre relevante giveaways. Det er produkter mange virksomheder alligevel bruger og som vil have en endnu bedre effekt ved at være lavet i virksomhedens eget design.

"PIMP YOUR OFFICE" - KONTORET SOM ARENA FOR INTERN MARKEDSFØRING

Arbejde og privatliv flyder mere og mere sammen. Vi arbejder hjemmefra, og vi er sociale på arbejdet. Gør arbejdspladsen til et sted, medarbejderne ønsker at være. En social arena, hvor de kan diskutere emner og få en god portion motivation. Branding internt er lige så vigtigt som for kunderne.